Lille land – store oplevelser

Denmark

Det var ikke meget, danskerne havde behov for at bruge passet i 2020 og i starten af 2021. Udlandsrejserne blev holdt nede på et minimum af coronapandemien, og selv om det kan lyde trist, så fik det også manges øjne op for, hvor mange oplevelser der findes i vores eget lille land.

Interessen for feriestederne i Danmark var i perioden så stor, at det var svært at opdrive overnatning, hvis man havde planer om at holde ferie herhjemme og ikke var ude i meget god tid.

Og selv om Danmark måske ikke har hverken Frankrig, Italien eller Spaniens størrelse, fandt mange danskere ud af, at selv om vi måske er et lille land, så findes der alligevel store naturoplevelser lige rundt om hjørnet.

Mange valgte at holde bilferie i Danmark – enten som et rigtigt roadtrip over flere uger – eller måske bare en lille sviptur ud i det blå henover en weekend. Og mange vil utvivlsomt gøre det igen.

Uanset hvor man befinder sig i Danmark, er der ikke længere til nye “eksotiske” steder, end det kan klares på en halv dag. Bor man i København kan man sagtens nå til Nationalpark Thy – måske endda med et par stop undervejs – fx på Fyn eller i den smukke midtjyske natur.

Skal man på de lange køreture og har planer om at føje flere tusind kilometer til triptælleren, skal man naturligvis sørge for, at bilen er i form til ferien. Tjek at dækkene er klar til turen og hvis de trænger til at blive skiftet ud, kan man fx finde et godt tilbud på dækonline, som ikke nødvendigvis behøver gå ud over feriebudgettet.

Er man en familie med flere børn kan en lang biltur sydpå godt være opslidende – for alle parter. Men kører man rundt i Danmark, kan børnene næsten ikke nå at sige “hvornår er vi der”, før familien er ankommet til en af de mange fantastiske destinationer og overnatningsmuligheder, som Danmark har at byde på.

Hvis familien er til camping, findes der eksempelvis et væld af campingpladser, som kan tilfredsstille selv de flestes behov for en ferie med masser af afslapning og aktiviteter. Og hvis vejret skulle være dårligt – som det jo desværre godt kan være – findes der også et væld af spændende indendørs aktiviteter rundt omkring i landet, som hele familien kan få glæde af.

Der findes ganske vist ikke solgaranti i Danmark, men til gengæld er der garanti for mange store oplevelser, hvis man tager en bilferie inden for landets grænser.