Tag til vinsmagning i smukke København

Har du styr på de mange forskellige vin-termer? Kan du smage forskel på en europæisk og en oversøisk Chardonnay? Eller forveksler du også Barbaresco med Barolo og Pinot Grigo med Pinot Gris? Så er der hjælp at hente ved en vinsmagning. Her får du ikke alene mulighed for at smage dig igennem en masse spændende vine. Du får også mulighed for at lære en masse om dem. Om alt fra druer og oprindelse til de mange forskellige smage. Så du én gang for alle kan brillere ved at kende forskel på den mange forskellige vine der produceres i dag. 

Nyd vinen hos de lokale

Vinsmagninger afholdes over hele landet. Fra nord til syd. Således er der både vinsmagning i Aalborg og Aarhus og vinsmagning i København. Det gælder blot om at holde øje og holde sig ajour med de arrangementer der er i nærområdet. For de afholdes på både restauranter, barer , værtshuse og hos de enkelte vinhandlere med det smukke og historiske København som kulisse. Dertil kommer særlige vinsmagninger ude hos de enkelte vinproducenter. Selv om der ikke er mange af dem her i landet. Endnu. Måske har du allerede udset dig hvor du helst vil deltage i en vinsmagning, måske er det ikke så afgørende. Blot der er vin.

Forskellige måder at smage på

Men ligesom vin ikke bare er vin, er en vinsmagning ikke bare en vinsmagning. For ligesom der er forskel på vine, så er der det også på måden at arrangere smagning af dem. Der er således de meget uformelle vinsmagninger, hvor der blot står en masse åbne flasker som man frit kan smage på og vurdere. Men der er også de mere kontrollerede vinsmagninger. Her er der typisk en vinkyndig der fortæller om de pågældende vines druer, fremstillingen samt hvornår og til hvad de bedst nydes. 

Få styr på termerne

Er vinen ”sur som rævepis” eller smager den af blomster på en sommerdag? Med bare en enkelt vinsmagning i bagagen kan du hurtigt får styr på termerne. Ofte er der også mulighed for at købe de vine du syntes bedst om, med hjem til favorable priser. Så er der lidt godt at servere – og fortælle om – næste gang der er gæster. Men ud over at få chancen for at smage på en masse forskellige vine og lære noget om dem, er vinsmagning mere end det. Det er også en kærkommen mulighed for at mødes med familie, kolleger eller venner omkring en fælles interesse. Nemlig vin. Det giver ikke blot noget at samles om, men også noget at snakke om. Og en enestående mulighed for at benytte sig af ord som bouquet, tannin og aroma.